Der er ikke meget grin ved at blive 30. Æggestokkene sætter ud, man er ikke bare en lille smule teenager mere, de første kragespor viser sig i øjenkrogen, en ansats til det, der minder om min mors hamsterposer er dukket op, mine bryster ser let klatøjede ud, same as for my ass (nej, jeg går ikke i fitness. Ved godt jeg burde) og min kære familie er begyndt at spørge om jeg ikke snart skal se at blive voksen. Og have et job. Og den slags nederen ting.
Og det værste: Man begynder at tabe tænderne!
Min tandlæge har fundet ud af at jeg står til at miste begge tænder, der sidder nr 2 fra fortænderne. Altså 3+. Hedder den ene i hvert fald. Om minus er i undermunden, eller venstre side, aner jeg ikke. Og det er også lige meget -faktum er at mine hugtænder i overmunden er ved at æde sig selv indefra og derfor skal jeg have implantat, når det kommer så vidt. To implantater, faktisk! (er der btw en, der gider fortælle mig om implantat er rigtig stavet? Jeg får hele tiden røde streger under ordet, og jeg kan ikke finde alternative stavemåder).
Er I KLAR over hvor dyrt det er? 20.000 pr tand, mindst! Først skal de ud og det koster knaster. Så skal der en skrue op i mit tandkød - hvilket også koster knaster. Og så skal der monteres en fin lille tandlignende dimmer på skruen. Så jeg får en pseudotand, der dog virker bedre end den nuværende.
Jeg er især bange for at bruge den højre tand. Har i lang tid haft den sære fornemmelse af at hvis jeg brugte den højre hugtand -altså 3+, så ville den flække på samme måde, som man flækker en gulerod. Af samme årsag hader jeg nu at skære i gulerødder. Æbler spiser jeg kun, hvis de er skåret i både.
Grunden til at mine to hugtænder er ved at selvdestruere, er at jeg har haft bøjle på for mange år siden. Jeg fik jerngebisset af for 11 år siden, men mine tænder var åbenbart så utilfredse med behandlingen, at de besluttede sig for et langsomt selvmord, ved at æde sig selv indefra.
Lige da jeg fik bøjlen af, lavede jeg en smule ballade over at den højre hugtand var løs i det, men det blev slået hen med at den lige skulle have lov at sætte sig. Og jeg vænnede mig til at omgås den med forsigtighed, samt ikke bruge den alt for meget. Det blev en vane og jeg holdt op med at tænke over det. Skiftende tandlæger, var ikke alarmerede, indtil jeg kom i kløerne på en kompetent dame. Det skete under en gemen tandrensning, da jeg henkastet nævnte den løse tand for tandplejeren. Himmel og jord satte sig pludselig i bevægelse og jeg blev plukket for en formue i røntgenbilleder, men deres store frygt var ubegrundet - der var ikke noget kræft at spore. Til gengæld viste det sig at to tænder var gået i kamikazemode og de burde skiftes ud med nogle implantater. Gerne inden de faldt ud af sig selv.
Og det er så der vi er nu. Det bliver pissedyrt og pisseirriterende, men det bliver rart at få nogle brugbare tænder. Min trøst er at der ikke var noget, man kunne have gjort. Var de begyndt at æde sig selv fra oven, kunne man måske have reddet dem ved en rodbehandling, men som sagerne står nu, var der intet man kunne have gjort. Udover at undlade at rette mine tænder.
Jeg er begyndt at vænne mig til tanken. Overvejer endda at bede dem om at file implantaterne til, så jeg får rigtige hugtænder. Det er da det mindste de kan gøre - når de nu tager både mine tænder OG mine penge 
Og jeg FORLANGER at få de udtagne bisser med hjem. Jeg har aldrig set en hul tand.
Nå ja- en ulykke kommer sjældent alene. Jeg er gået i hardcore fældning. Kommer til at ligne en gammel mand!
5 kommentarer
