Min farmor ville være fyldt 90 år i dag. Hun døde for 12 år siden og siden da har jeg altid dedikeret den 31 juli til hendes minde. Ikke noget stort, men jeg tænker på hende og forsøger at huske.
Hun var meget modsat min mormor - der var altid fut i hende - og man kunne sige en del mere til hende. Derfor var hun også en god sparringspartner for en pubertetsramt. Desværre havde jeg ikke så tæt kontakt til hende pga nogle seriøse fejldispositioner fra mine forældres side. Jeg kan huske at jeg syntes at det var underligt at jeg aldrig måtte komme på ferie hos hende, når nu mine ældre fætre og kusiner kom der regelmæssigt.
Mine forældres dårlige forklaringer var at vi enten var for små eller at min fars forældre boede for langt væk - hvorfor jeg accepterede dem, husker jeg ikke, men jeg har altid været autoritetstro.
En gang om året kom hun dog og boede hos os nogle dage og selvom min mor nu ville sige at det var en lettelse for os alle sammen når hun rejste, husker jeg dog primært hendes besøg som noget rart og hyggeligt - at man havde sin bedstemor lidt for sig selv, for det var ikke noget jeg og mine søskende oplevede særligt ofte.
Men jeg elskede hende alligevel fordi hun var den sjove bedste, der ikke lod sig gå på af at manden hellere ville sidde hjemme på matriklen. Hun hoppede selv ud i verden og tog for sig af livet. Og så var hun altså bare sød og dejlig på den der bedstemormåde.
Hun var også kendt for sin legendariske kogekunst - med tryk på KUNST! Hun serverede engang lagkage med flødeskum og rå kartofler. Hendes citronfromage var fyldt med junker og hendes julegrønlangkål var bare almindeligt vederstyggelig - det var altid med en vis forventning man satte sig til hendes bord- ikke for det kulinariske, men for underholdningens skyld!
Hendes døtre har i øvrigt arvet hendes færdigheder - jeg vil sent glemme dengang min ældste faster serverede kartofler med ‘øjne’. Ewwww!
Men min farmor - jeg husker egentlig kun at hun var sød og at jeg gerne ville have set mere til hende. Hun døde få måneder før min 17års fødselsdag og endnu færre dage før min fars 50års fødselsdag. Det mærkelige er at hun og min farfar døde med præcis 10 års mellemrum, så min arme fader fik spoleret to runde fødselsdage og var mildt sagt skrækslagen for at fylde 60! Han kom dog igennem uden nævneværdige dødsfald!
Tillykke med de 90 år Bedste. Jeg savner dig faktisk lige nu!
Ligger i min salige søvn med Pelle Pippemand i favnen i min seng hos de gamle og drømmer om “Tunger af ild og dog prædiken mild…..” da et hyl flænger luften:
“MOR!! HVOR ER MIN BH?!!”
“Jeg har vasket den”
“HAR DU VASKET DEN? ER DU IKKE KLAR OVER AT DU KAN LAVE BULER I DEN? TROR DU JEG SKAL HAVE BULEDE BRYSTER??”
Åh ja, sådan kan man også vågne en morgen til rendyrket familieidyl. Og Lillens BH klarede turen i vaskemaskinen uden buler 
“Harrrj, Smukke!! Hvor ser du godt ud! Er det nye støvler? Hvor er de fede! Er de ikke købt i udlandet? Hvor er du sød, jeg skal lige vide, hvad kender du til Amnesty International? Du kender os? Godt så….. bla bla bla bla….”
Og HVER gang jeg prøvede at komme fri af ham, får jeg enten en krammer, en kompliment eller noget. Prøver at flirte mig ud af foretagendet, men han holder ved. Og han er jo skidecharmerende!
Til sidst får jeg mig snoet ud af foretagendet, men ikke før han har præsenteret mig for sin hyperlækre kollega (dét kan i ikke være bekendt, Amnesty!!) og ellers gjort mig totalt rundtosset. Mit lille trick var “Se, der er en sød pige der - hun ligner en, der gerne vil redde verden” og så ellers sende et fingerkys imens jeg tager flugten!
Var lidt deprimeret i fredags og for at muntre mig op, tog Autodidakten og Tidehververen mig med i unibar, hvor en af deres egne kammerater også lagde vejen forbi.
Snakken gik livligt, guiness’en flød i stride strømme og livet blev lidt bedre…
Pludselig bekendtgør Tidehververen at han er blevet feminist. Han mener at kvinder er blevet undertrykte i alt for mange år og det skal der gøres noget ved!
Milady har for længe siden kappet navlestrengen til de mesdames, der kun vil have ligestilling, så længe det betyder positiv særbehandling til kvinderne, så der var lagt i kakkelovnen og jeg havde det herligt. Midt i en diskussion om kvindelige skønhedsidealer og hvorvidt kvinder slankede sig for mændenes eller deres egen skyld, kommer Kammeraten med det indspark at “Man gider da heller ikke ligge der og hugge i en sæk knogler, der kun lige bliver holdt sammen af noget hud!”
Milady: “Samme gælder for mænd. Der er noget utroligt angstprovokerende ved at have en tynd fyr mellem lårene - man er jo bange for at han skal forsvinde eller at man kommer til at klemme ham ihjel!”
Kammraten: “Wow wow…. ok, det var kønsdiskriminerende!!”
Milady: “… ?”
Kammeraten: “Ja, jeg mener, jeg blev lidt chokeret over det du sagde, men jeg er jo selv ikke meget bedre. Det er bare når der er en kvinde, der siger det, så reagerer man anderledes. Jeg skulle lige overvinde det”
Cool guy, må man sige
På DR2 kører der i øjeblikket en serie om The Tudors. Indtil videre er vi kommet til Henry VIII som jo bekendt havde 6 koner (divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived) samt et utal af elskerinder.
I serien portrætteres han af den überlækre Jonathan Rhys Meyers og jeg kan godt love jer for at han bliver vist frem - både med og uden tøj!
Min mormor følger med i serien “for det er jo spændende at se hvad der skete dengang”. Jeg er ikke helt sikker på hvad hun mener med det, for hver gang Rhys Meyers smider kludene sammen med en mindst lige så hot skuespillerinde (Natalie Dormer er bedårende som Anne Boleyn), får den på alle tangenter med kommentarer…
“Har du set, Lucca? Nu horer han med hende hofdamen, mens konen er i barselsseng! Ja, konen er heller ikke for god, vi så jo selv at hun horerede med alle mulige andre. De passer nok godt sammen. Men hvordan kan han så vide at barnet er hans? Sikke de dog kan - hun er jo ved at dreje ryggen af led der!!”
Milady: ….
Mormor: “Og se nu der. Altså, hvorfor viser de sådan noget pjat? Det er der jo ingen, der gider at se på - nej, som de horer. IGEN! Havde de ikke andet at tage sig til dengang? Nu kommer hun jo ikke i kirke, fordi han stod der!”
Morfar: “Jamen, så sluk da for det pjat! Det er der heller ingen, der gider se på!”
Mormor:” Jamen jeg vil jo gerne vide hvordan det var dengang. Jeg kunne nu godt tænke mig at læse bogen bag serien”
Milady: “Jeg tror ikke at der er blevet lavet nogen bog bag netop den serie, men der findes da masser af gode bøger om Henry VIII og hans damer.”
Mormor: “Hvorfor i alverden er der ikke det? Nå, jeg må se om jeg kan finde noget på biblioteket om det… nej, nu horer de igen! Dét der kan da umuligt være sundt - midt ude i skoven!! Tror I ikke at de kan blive opdaget?”
Nu sidder jeg her og overvejer om jeg skal give hende en saftig sag af begivenhederne eller om jeg skal finde noget mere sobert? Har mine ærede læsere nogle forslag? Er ude i noget Philippa Gregory, men hvis sig endelig frem, hvis I kender nogle gode bøger om Henry VIII og ikke mindst Anne Boleyn! Mormor ville blive SÅ glad!
Og så må jeg se at droppe gammelkonesnerperiet på hendes vegne 
Min lillesøster skal giftes. Snart! Og jeg er så glad på hendes vegne!
Grunden er egentlig ganske uromatisk - hun er kæreste med en israeler og de vil gerne bo sammen her i Danmark. Hvorfor de er nødt til at blive gift. I starten skulle de bare på rådhuset og ud igen. Så ville de holde en lille fest og nu har det altså grebet om sig i en grad så det rent faktisk godt kunne gå hen og minde om et ‘rigtigt’ bryllup.
Men Lillen skulle have en kjole, der passede til lejligheden og hvem er nærmere til at hjælpe hende med det end storesøster? Vi var enige om at gå efter det enkle look, da brylluppet ikke bliver særligt stort. Så marengshelvedeskjolen som min prinsessesøster oprindeligt drømte om, blev skrinlagt til fordel for drømmen om en knækort enkel kjole, der alligevel godt kunne gå for at være en brudekjole.
Nå, vi lagde hårdt ud i Belmondo, der ikke havde noget i retning af det ønskede. Videre i Sophies verden, hvor min søster fandt to græskinspirerede kjoler, som Storesøster lagde veto mod i brudekjoleøjemed. Yderme fandt vi en malkepigekjole, der med lidt bånd og pynt kunne være ganske acceptabel, men stadig ikke lige i øjet.
Derpå i Magasin og selvom de havde nogle lækre festkjoler, var de hverken hvide eller brudeagtige nok. Til sidst fik jeg nok og tvang Lillen med i Lilly.
Lillen: Der er jo kun marengskreationer herinde! Vi finder ALDRIG en kjole her….
Storesøster: Hvad kalder du så det ovre i hjørnet? Konfirmationskjoler?
Lillen: …..
Efter ca 5 min i stativerne havde hun fundet tre kjoler, der levede op til vores aldeles rimelige krav om at være enkle, brudeagtige, men ikke marengs og vi smuttede ind i et prøverum, der var designet til et stk brud plus de obligatorisk hvinende veninder. Derfor var der mere end rigeligt plads og jeg smed mig på en af de hjerteformede stole, mens Lillen prøvede kreationerne.
Efter få minutter havde vi fundet KJOLEN og 10 min senere havde vi et slør plus et par sko til.
Hun bliver bare SÅ fin
De senere år er der dukket et ny type mand op i medielandskabet. Han hedder Retromanden og du kan se ham i reklamer for blandt andet Carlsberg. Retromanden er lidt af en håndværkertype. Han barberer sig ikke under armene eller sprayer sig med alverdens duftevand. Tværtimod insisterer han på at have sin hyggetid med drengene og i deres univers har kællinger bare ikke nogen adgang! Retromanden er et oprør mod feminismen og dens kultivering af manden, der nåede sit højdepunkt med Metromanden, som nok er lækker, men også så stylet at man som kvinde er bage for at røre ved ham. Tænk om man skulle komme til at ugle hans hår!
Og dog… Retromanden fremstilles nemlig som lidt af en drengerøv, der må gemme sig for konen/kæresten/moar, for at kunne få lidt skæg med gutterne.
Hvad fanden er det for en vatpik at belemre os med? Hvor er den mand, der ikke beder om lov til at gå i byen, som ikke er undertrykt af sin egen dårlige samvittighed over at være mand og som kan være både blød far og hulemand?
Kom nu ind i kønskampen, kære mænd og lad jer ikke slå ud af krav om kønskvoter (hvor diskriminerende er DET ikke lige?), kvindelig offermentalitet og jeres egen dårlige samvittighed. Jeg skal nok heppe på jer! Ligestilling er nemlig ikke et spg om kvoter og særbehandling til kvinder i samfundets top!
Line42 skrev et indlæg om ting, der får hende til at smile og spurgte derefter efter vores andres smil. Jeg blev inspireret, så her kommer mine smil.
- Et kram, når man kommer hjem og er træt efter en lang dag på specialepinden
- Invitation til at drikke øl eller kaffe
- Når solen skinner - også selvom jeg sidder indenfor
- Duften af modne tomater - får mig til at tænke på mine bedsteforældres hedengangne drivhus
- Tille, der soler sig
- Pelle Pippemand, der sover på min mave
- Nye gulerødder!!
- Duften af høst
- En galoptur i aftensolen
- Grundtvigsalmen “Du, som går ud fra den levende Gud - fordi den er fed at synge!!
Det er utroligt hvad man skal finde sig i fra de unge fyre….
Location er kollegiebaren, scenen er Milady oppe i baren, grundigt fuld og bliver antastet af en mindreårigt udseende fryns af en terapeutstuderende.
Terapeutstuderende: Du ser fantastisk godt ud! Det er helt utroligt, hvor smuk du er. Jeg har siddet og stirret på dig hele aftenen og jeg må sige at du er noget af det smukkeste jeg længe har set.
Milady: Det er jeg glad for at du siger, vi er helt enige i det emne. Jeg synes nemlig også at jeg ser brandgodt ud.
Terapeutstuderende: Hvor er du dog arrogant! Hvordan vil du nogensinde komme nogen vegne med den attitude? Tager sin øl og spankulerer fornærmet væk.
Tja, somme tider er det bare lettere at afvise fyre, end man skulle tro. Var ellers lige ved at køre den fundamentalistiske præstinde i Vestjylland to be i stilling, men det blev så ikke nødvendigt denne gang 
Dette indlæg er tilegnet en kær ven - you are not alone, baby!!
Det er afrejsedag hos mine bedsteforældre. Jeg har tilbragt et par dage i deres domicil, da mormor mener at de ser for lidt til mig. For at bøde min dårlige samvittighed (hun har vitterligt ret!), tog jeg 3 dage i Horsens inden jeg vendte snuden sydover for en forlænget weekend.
Om morgenen på afrejsedagen kommer mormor ind for at kigge på at jeg pakker min kuffert. Der er noget med mig og kufferter - hver gang jeg åbner min velpakkede kuffert, brækker den sig i lårfede stråler ud over det hele. Lige meget hvad jeg gør for at holde tøjet indenbords - ud vil det. Ud over det hele!
Endvidere har jeg rollen som familiens rodehoved - en rolle jeg befinder mig særdeles vel med. Jeg lever nemlig efter devisen “hellere system i rodet end rod i systemet” - jeg ved som regel hvor mine ting er (nøgler undtaget), men jeg kan ikke finde ud af at lægge tøj pænt sammen i sirlige bunker, sætte bøger i alfabetisk orden eller holde mit skrivebord ryddet…
Nevermind, det var kuffertpakningen vi kom fra.
Mormor stirrer forfærdet på min kuffert og da jeg et øjeblik (2sek) vender ryggen til, hiver hun ALT tøjet ud af min kuffert og begynder at folde det “så det ser pænt ud”
Milady: “Hvad laver du?? jeg har da foldet det sammen”
Mormor: “Jamen det ser jo FORFÆRDELIGT ud! Det når jo at blive krøllet længe inden du får lukket kufferten!”
Milady: ” Det bliver da alligevel krøllet i samme øjeblik jeg hejser kufferten på højkant….”
Mormor: “Ikke hvis du sørger for at folde det pænt sammen. Du må se at lære at være lidt mere systematisk!”
Milady: “Mormor, jeg bliver 30 næste år. Hvis jeg ikke har lært organisering nu, lærer jeg det aldrig. Mine søskende er vist rendt med de gener, der styrer organisationstalentet”
Mormor: “Om jeg begriber hvordan du kan blive 29 uden at have lært at pakke en kuffert pænt. Din søster ved ellers godt hvordan det skal ligge.”
Milady: “Det gør jeg også. I kufferten!!”
Mormor: “Se nu her, nu lægger vi kjolerne her, skjorten her og så kan du smide bh’erne og det andet løse ind i nettet - så ved du lige hvor dine ting er, når du skal bruge dem”
Milady: “Det blivr jo væk for mig på den måde - lad mig nu bare pakke på min egen måde!”
Mormor: “Nej, for du krøller jo det hele sammen!!”
Af hensyn til husfreden og tiden, holdt jeg min kæft og da jeg åbnede kufferten på min destination, lå det hele da også nogenlunde pænt. Desværre kunne jeg ikke finde noget af det jeg skulle bruge (nåede at overbevise mig selv om at jeg havde glemt at pakke BH’er indtil jeg kom i tanker om at de lå i nettet i kufferten), så efter ca 10 min lignede min kuffert sit sædvanlige gennemsystematiserede kaos
